Kvas hegn

En håndfuld forskellige dyr tager gerne et kvashegn i brug. I kvashegnet er der nemlig fugtigt nederst mod jorden og tørt øverst. Samtidig er der en sol side og en skygge side. Denne store forskellighed i fugt og varme giver så forskellige dyr, som pindsvin, småfugle og insekter plads til skjul, føde og læ. Også svampe, mos og alger trives fortrinligt heri.

Et velfungerende kvashegn er omkring 90 cm bredt og 1 m højt og minimum 4 m langt. Kvashegnet placeres bedst så sol og skygge på kvashegnet skifter gennem dagen. Altså er hverken en placering i fuld sol eller i fuld skygge optimal.

Stolper sættes med 1 meters mellemrum i længderetningen, gerne forskudt overfor hinanden. De graves 50 cm i jorden. Det mest velegnede træ til stolper er robinie og eg. De holder mange år.
Ved at forme kvashegnet i dekorative former bliver kvashegnet flottere at se på. For eksempel i en halvcirkel eller med en vinkel.

Til at fylde kvashegnet bruges grene med en tykkelse som en tommelfinger og op til 5-10 cm. Lange grene giver sammenhæng og stabilitet i kvashegnet. Imellem de større grene placeres mindre afklippede grene og visne stauder. Enkelte steder kan også blade og græs hældes i hegnet.

Grenfyldet trykkes let sammen - og så er kvashegnet færdigt for det første år.

Kvashegn er et løbende projekt. Næste forår skal der nemlig efterfyldes med grene/kvas. Det skyldes den omsætning/formuldning af træet, der sker i løbet af året, som får kvashegnet til at falde sammen - der skal ofte efterfyldes med 15-20 cm.
Et kvashegn kan holdes kørende i årtier ved at fylde på hvert år. Derfor kan du godt regne med, at kvashegnet er en sikker kilde til at komme af med grene og kvas de næste mange, mange år.