Insektbo nr. 4 ”Huset” og Store sten
Insektbo nr. 4 ”Huset” og Store sten
På dette sted er der en stendynge med store sten samt en humlebikasse og et insekthotel ”Huset”. Se mere om insekthotel og humlebikasse længere nede i teksten.
Stendyngen med store sten er placeret et solrigt sted tæt ved Omme Å og et mindre engareal, er 1,5 m3 stor og 1 m høj, og består af store marksten. Stendyngen vil med årene blive levested for tudser, frøer, firben, snoge, stålorm, vilde bier, sommerfugle og mange slags andre insekter samt mosser og laver.
solskin mange mindre dyr og insekter vel, fordi de udnytter den varme stenene afgiver i løbet af natten og helt hen på morgenen til at varme sig ved. Dernæst er de mange hulrum mellem stenene meget egnede skjulesteder i løbet af dagen og attraktive, som overvintringssted om vinteren. Blandt andet vilde bier bygger også deres reder heri; det samme gør mus.
Hulrummene i en stendynge har en vigtig funktion for dyrenes benyttelse af de temperatur og fugtigheds forskelle, der opstår i stendyngen. Hulrummene gør det nemt at flytte sig mellem stendyngens ydre og indre: Er der for varmt og tørt søges mod stendyngens indre, hvor der oftest er køligere og mere fugtigt. Hulrummene opstår ved at bruge en blanding af marksten fra 20 cm i diameter og op efter. De helt store sten nederst.
Stenenes opvarmning i sol er betinget af, at stendyngen ikke ligger i skygge af træer og buske samt holdes fri af skygge fra højt græs og urter. Det eventuelt blive nødvendigt at fjerne højt græs og urter tæt på stendyngen hen på sommeren.
Med årene vil mosser og laver brede sig på stenene. Det vil tiltrække atter andre insektarter, der er specialiserede til sådanne levesteder.
Det er vigtigt for biodiversiteten, at de store sten ligger urørt år efter år.
Insekthoteller….godt, men det næstbedste
Et insekt har det med insekthoteller, som en gourmet-elsker har det med dåsemad: Insekthotellet er langt bedre end ingenting, men det er og bliver et nødtvunget måltid i mangel af bedre.
For at blive en succes skal et insekthotel være placeret godt og indeholde en stor forskellighed i materialerne i rummene og med dybe rum. Desuden skal man gøre sig klart, om insekthotellet skal fungere, som bo for alle slags insekter eller alene tjene som bo for flyvende insekter. Insekthotellerne ved Krible Krable Stien er tiltænkt flyvende insekter.
Krav til et velfungerende insektbo. Placeres i sol mod syd, sydøst eller sydvest og minimum 100 cm over jorden. Dybden (i rummene) skal være 20 cm, og insekthotellet skal have tagudhæng og bagvæg, og gerne med hønsenet på forsiden.
Brug forskellige materialer i rummene/kamrene:
Hule rør af bambus, tagrør og lignende af længde 15-20 cm og med diameter 2-10 mm.
Grene med blød marv – hyld, brombær, hindbær, hortensia og lignende.
Løvtræ (som bøg, ask, eg) med en diameter på 15-20 cm. Bor huller i træet med en diameter mellem 2 og 10 mm. Bor fra træets side og ikke fra enden. Der skal bores minimum 15 cm ind og hullerne skal være med lukket ende.
Mos, bark, kogler, blade, uld,….
En anden type insekthotel er de, der har jordkontakt – de vil delvist tiltrække andre arter af insekter end de ”høje” insekthoteller. De placeres lavt og et skyggefuldt sted uden direkte sollys. Men ellers gælder sammen ting med indretning og fyld.
Humlebi-kasser
Der er placeret en eller to humlebi-kasser alle 5 steder med insektbo. Disse kasser er redekasser til humlebier, idet dronningen flytter ind om foråret og starter sin koloni. 2-3 arter af humlebier kan tænkes at benytte redekasserne. Der skal held til for at få kassen beboet – med størst sandsynlighed vil der være tale om jordhumle, agerhumle eller havehumle.
Humlebi-kasserne skal have en vis størrelse. Kasserne her er indvendig 30x30x17 cm. Indflyvningshullet er 22 mm i diameter, og bagerst i kassen er udluftningshullet 30 mm og dækket med et fintmasket net. Kassen skal være tæt og uden sprækker.
Inde i kassen er der en tunnel fra indgangshullet og ind midt i kassen, hvor reden befinder sig. Reden skal være velpolstret og 4-5 cm i diameter. Under og over reden fyldes med tørt græs, tørt mos eller tørre findelte blade. Det bedste redemateriale vil være en forladt muserede. Musereden har en duft af mus, som menes naturligt at tiltrække humlebierne (da humlebierne i naturlige omgivelser gerne overtager et forladt musebo som sin rede). I 3 af projektets 7 humlebikasser er der faktisk brugt musereder som materiale for humlebidronningen til sin rede. I resten af kasserne er der podet med musedufte ved, at mus er lokket ind i reden for at æde lokkemaden nødder. Tjah….et lille kuriosum.
Kasserne er stillet et relativt fredeligt sted ved store sten, træstubbe, brændestabler, skrænter med langt græs, og i delvis sol. Hæves 5-8 cm over jorden.
Vigtigt – som ved de øvrige tiltag for det vilde liv – at kassen ikke flyttes efter, at den eventuelt er taget i brug af en dronning.
Skulle du iagttage, at en humlebi flyver ind/ud af en kasse, så vil Lokalrådet meget gerne høre fra dig.