Insektbo nr. 1 ”Bikuben” og Kvashegn
Insektbo nr. 1 ”Bikuben” og Kvashegn
På dette sted er der et kvashegn samt en humlebikasse og et insekthotel ”Bikuben”. Se mere om insekthotel og humlebikasse længere nede i teksten.
En håndfuld forskellige dyr tager gerne et kvashegn i brug. I kvashegnet er der nemlig fugtigt nederst mod jorden og tørt øverst. Samtidig er der en sol side og en skygge side. Denne store forskellighed i fugt og varme giver så forskellige dyr, som pindsvin, småfugle og insekter plads til skjul, føde og læ. Også svampe, mos og alger trives fortrinligt heri.
Et velfungerende kvashegn er omkring 90 cm bredt og 1 m højt og minimum 4 m langt. Kvashegnet placeres bedst så sol og skygge på kvashegnet skifter gennem dagen. Altså er hverken en placering i fuld sol eller i fuld skygge optimal.
Stolper sættes med 1 meters mellemrum i længderetningen, gerne forskudt overfor hinanden. De graves 50 cm i jorden. Det mest velegnede træ til stolper er robinie og eg. De holder mange år.
Ved at forme kvashegnet i dekorative former bliver kvashegnet flottere at se på. For eksempel i en halvcirkel eller med en vinkel.
Til at fylde kvashegnet bruges grene med en tykkelse som en tommelfinger og op til 5-10 cm. Lange grene giver sammenhæng og stabilitet i kvashegnet. Imellem de større grene placeres mindre afklippede grene og visne stauder. Enkelte steder kan også blade og græs hældes i hegnet.
Grenfyldet trykkes let sammen - og så er kvashegnet færdigt for det første år.
Kvashegn er et løbende projekt. Næste forår skal der nemlig efterfyldes med grene/kvas. Det skyldes den omsætning/formuldning af fyldet, der sker i løbet af året, som får kvashegnet til at falde sammen - der skal ofte efterfyldes med 15-20 cm.
Et kvashegn kan holdes kørende i årtier ved at fylde på hvert år. Derfor kan du godt regne med, at kvashegnet er en sikker kilde til at komme af med grene og kvas de næste mange, mange år.
Insekthoteller….godt, men det næstbedste
Et insekt har det med insekthoteller, som en gourmet-elsker har det med dåsemad: Insekthotellet er langt bedre end ingenting, men det er og bliver et nødtvunget måltid i mangel af bedre.
For at blive en succes skal et insekthotel være placeret godt og indeholde en stor forskellighed i materialerne i rummene og med dybe rum. Desuden skal man gøre sig klart, om insekthotellet skal fungere, som bo for alle slags insekter eller alene tjene som bo for flyvende insekter. Insekthotellerne ved Krible Krable Stien er tiltænkt flyvende insekter.
Krav til et velfungerende insektbo. Placeres i sol mod syd, sydøst eller sydvest og minimum 100 cm over jorden. Dybden (i rummene) skal være 20 cm, og insekthotellet skal have tagudhæng og bagvæg, og gerne med hønsenet på forsiden.
Brug forskellige materialer i rummene/kamrene:
Hule rør af bambus, tagrør og lignende af længde 15-20 cm og med diameter 2-10 mm.
Grene med blød marv – hyld, brombær, hindbær, hortensia og lignende.
Løvtræ (som bøg, ask, eg) med en diameter på 15-20 cm. Bor huller i træet med en diameter mellem 2 og 10 mm. Bor fra træets side og ikke fra enden. Der skal bores minimum 15 cm ind og hullerne skal være med lukket ende.
Mos, bark, kogler, blade, uld,….
En anden type insekthotel er de, der har jordkontakt – de vil delvist tiltrække andre arter af insekter end de ”høje” insekthoteller. De placeres derfor lavt og et skyggefuldt sted uden direkte sollys. Men ellers gælder sammen ting med indretning og fyld.
Humlebi-kasser
Der er placeret en eller to humlebi-kasser alle 5 steder med insektbo. Disse kasser er redekasser til humlebier, idet dronningen flytter ind om foråret og starter sin koloni. 2-3 arter af humlebier kan tænkes at benytte redekasserne. Der skal held til for at få kassen beboet – lykkes det, vil der med størst sandsynlighed være tale om jordhumle, agerhumle eller havehumle.
Humlebi-kasserne skal have en vis størrelse. Kasserne her er indvendig 30x30x17 cm. Indflyvningshullet er 22 mm i diameter, og bagerst i kassen er udluftningshullet 30 mm og dækket med et fintmasket net. Kassen skal være tæt og uden sprækker.
Inde i kassen er der en tunnel fra indgangshullet og ind midt i kassen, hvor reden befinder sig. Reden skal være velpolstret og 4-5 cm i diameter. Under og over reden fyldes med tørt græs, tørt mos eller tørre findelte blade. Det bedste redemateriale vil være en forladt muserede. Musereden har en duft af mus, som menes naturligt at tiltrække humlebierne (da humlebierne i naturlige omgivelser gerne overtager et forladt musebo som sin rede). I 3 af projektets 7 humlebikasser er der faktisk brugt musereder som materiale for humlebidronningen til sin rede. I resten af kasserne er der podet med musedufte ved, at mus er lokket ind i reden for at æde lokkemaden nødder. Tjah….et lille kuriosum.
Kasserne er stillet et relativt fredeligt sted ved store sten, træstubbe, brændestabler, skrænter med langt græs, og i delvis sol. Hæves 5-8 cm over jorden.
Vigtigt – som ved de øvrige tiltag for det vilde liv – at kassen ikke flyttes efter, at den eventuelt er taget i brug af en dronning.
Skulle du iagttage, at en humlebi flyver ind/ud af en kasse, så vil Lokalrådet meget gerne høre fra dig.
