Krible krable stien

Stenbunke

Brændestabel

En brændestabel, der får lov at ligge år efter år, udgøre et simpelt og nemt og glimrende insekthotel. Her er skjul, læ, føde og vinterhi til mange slags insekter, firben, mus, brud og pindsvin.  Efterhånden vil træet begynde at henrådne og et mylder af forskellige svampe og mosser vil herefter ligeledes indfinde sig og leve deres liv her. Det skaber yderligere levesteder for nye arter af insekter.

Placeringen skal være i halv skygge/halv sol og gerne med en bredside mod syd. Det er helt fint om brændestablen er placeret med direkte jord kontakt. Det vil give et næsten konstant fugtigt miljø i bunden  - og brændestablen vil tiltrække også fugtkrævende insekter.

Brændet kan i længden være 35, 70, 100 cm eller længere. Og stablen bør være minimum 2 m lang og 1 meter høj.
Det er bedst at fjerne højt græs og urter på stablens sydside for at sikre en vis udtørring af brændestablen.

Brændestablen kan bygges flot og snorlige. Imidlertid vil en brændestabel med mere eller mindre afgrenede stykker, uens i diameter og tildels også i længden, udgøre et bedre alternativ for det vilde liv: Heri vil være større forskellighed og flere "rum" til skjul og læ. På bagsiden må endda gerne ligge ustablet træ på langs med  brændestablen. Også det vil skabe større muligheder for "liv" og skjul til også lidt større dyr, som pindsvin.

Kvas hegn

En håndfuld forskellige dyr tager gerne et kvashegn i brug. I kvashegnet er der nemlig fugtigt nederst mod jorden og tørt øverst. Samtidig er der en sol side og en skygge side. Denne store forskellighed i fugt og varme giver så forskellige dyr, som pindsvin, småfugle og insekter plads til skjul, føde og læ. Også svampe, mos og alger trives fortrinligt heri.

Et velfungerende kvashegn er omkring 90 cm bredt og 1 m højt og minimum 4 m langt. Kvashegnet placeres bedst så sol og skygge på kvashegnet skifter gennem dagen. Altså er hverken en placering i fuld sol eller i fuld skygge optimal.

Stolper sættes med 1 meters mellemrum i længderetningen, gerne forskudt overfor hinanden. De graves 50 cm i jorden. Det mest velegnede træ til stolper er robinie og eg. De holder mange år.
Ved at forme kvashegnet i dekorative former bliver kvashegnet flottere at se på.   For eksempel i en halvcirkel eller med en vinkel.

Til at fylde kvashegnet bruges grene med en tykkelse som en tommelfinger og op til 5-10 cm. Lange grene giver sammenhæng og stabilitet i kvashegnet. Imellem de større grene placeres mindre afklippede grene og visne stauder. Enkelte steder kan også blade og græs hældes i hegnet.

Grenfyldet trykkes let sammen  - og så er kvashegnet færdigt for det første år.

Kvashegn er et løbende projekt. Næste forår skal der nemlig efterfyldes med grene/kvas. Det skyldes den omsætning/formuldning af træet, der sker i løbet af året, som får kvashegnet til at falde sammen - der skal ofte efterfyldes med 15-20 cm.
Et kvashegn kan holdes kørende i årtier ved at fylde på hvert år. Derfor kan du godt regne med, at kvashegnet er en sikker kilde til at komme af med grene og kvas de næste mange, mange år