(tilbage til GLINFO forside)

Rundvisning og debatmøde

TAK, af hjertet TAK, for den kæmpe opbakning til debatmødet d. 29/8. Vi havde virkelig spekuleret på, hvor mange der ville møde op, og vores forventninger blev mere end indfriet, så tusind tusind tak.

Tilbage i juli blev hele Vejles byråd, 31 personer, indbudt til en rundvisning til vores projekter i Langelund, Grønbjerg og på skolen. Dette var der 11 der havde takket ja til, dvs. Godt 1/3 af byrådet, var tilstede i Grønbjerg og Langelund d. 29/8, det synes vi faktisk var rigtig flot fremmøde.

Vi startede i Langelund kl. 17.30, her var vi en tur ved bålhytten og vise den nye legeplads frem. Derefter gik turen til skolens P-plads, hvor vi gik en tur hen til åen, (der hvor vi har tovtrækning) og her fortalte vi om projekt “naturformidlings og vidensbro”.

Bagefter gik turen til multibanen, den kommende teltplads, atletikbanen og en tur på kælkebakken.
herefter gik turen ned ad stien til området vi ønsker at omdanne til en byhave. Så gik turen tilbage til bålhytten, og hvis ikke de var imponeret i forvejen (det var de) så blev de det her, de rosende ord var mange og de gjorde store øjne.

Turen gik forbi den nye legeplads og ind i aulaen, og så tog vi lige en tur ind på skolen.
Jeg tror de i første omgang var tavse, fordi de var i chok, de var så imponeret over vores skole, over kvaliteten, de fysiske rammer, og hvor flot det hele står, selv efter 14 års brug, de fik virkelig øjnene op for Vejle kommunes nyeste og flotteste skole (nu med Vejles flotteste legeplads også)

Klokken nærmede sig 19.30, og vi gik tilbage til hallen. Her blev der tanket op med kaffe/the/øl/vand og kage, folk var begyndt at strømme til og tage plads ved de opstillede borde. Kl. Lidt over 19.30 kunne vi byde velkommen til alle fremmødte, ca. 60 personer i alle aldre, + 11 byrådspolitikere.
Det var altså et imponerende syn.

Herefter fik ordstyrer, Knud Speedtsberg, ordet, og han styrede debatten på rigtig fin vis.
Den første der fik ordet, var Torben Elsig Pedersen fra Radikale Venstre, da det var hans forslag om en specialafdeling, vi skulle drøfte og spørge ind til. Herefter fik flere fra panelet ordet, og så begyndte spørgsmålene at komme, debatten gik fantastisk.

Ud over at få drøftet selve forslaget, blev der også nævnt andre områder som kunne trænge til et eftersyn, nemlig buskørsel og dagplejere, så hvis der sidder nogen derude som ønsker at være dagplejer, så mangler kommunen.

Aftenen sluttede ca. Kl. 21.00.
Her bagefter har vi i projektgruppen og forældrerådet næsten ikke kunnet få armene ned, vi synes det har været en succes, vi er glade og stolte over den opbakning, de gode spørgsmål og den gode tone.

Alt i alt en positiv aften, hvor indtrykket er, at de 11 der sad i panelet alle var positiv stemt over for forslaget.
TAK. TAK. TAK.

Lige et par ord fra vores rundtur:
Niels Clemmensen til de andre da vi stod ved multibanen:
“Nu skal i lige huske på, at det i ser her, det er ikke den normale standard for lokalområderne i Vejle kommune, det her er eliten”
“Hvor er det et flot område, og husene herude de er virkelig velholdte”

“Hold da op nogle fantastiske faciliteter i har skabt”

“Det er første gang jeg er i denne del af kommunen, og jeg er virkelig imponeret”

“Sikke en fantastisk indretning af skolen”
“Flot byggeri”

Og sådan fortsatte de og husk, denne ros går ud til ALLE jer der lægger timer i det frivillige arbejde, ingen kan undværes.

Følgende byrådspolitikerer deltog:
Søren Pechard sopes@vejle.dk (Socialdemokratiet)
Christoffer Aagaard Melson chram@vejle.dk (Venstre)
Karl Erik Lund kaelu@vejle.dk (Dansk folkeparti)
Morten Skovlund modks@vejle.dk (Socialdemokratiet)
Torben Elsig-Pedersen torel@vejle.dk (Radikale venstre) kl. 19.00
Kenneth Fredslund Petersen kefpe@vejle.dk (Dansk folkeparti)
Svend Erik Nielsen sveni@vejle.dk (Dansk folkeparti) X
Peder Hummelmose pehum@vejle.dk (Venstre)
Henning Dam hendm@vejle.dk (Socialdemokratiet)
Niels Clemmensen niecl@vejle.dk (Venstre)
Gerda Haastrup Jørgensen gehjo@vejle.dk (Venstre)

Også en stor stor tak til de 11 der deltog, tak for opbakningen.


(tilbage til GLINFO forside)